Kildehusets nyhedsbrev

Her kan du få den ​seneste opdatering fra Kildehuset Fountain House, eller genlæse tidligere nyhedsbreve.

​Endnu en hyggelig uge nærmer sig sin afslutning, og efteråret er for alvor begyndt at kunne mærkes. Derfor er det en god idé at huske varmt tøj og overtøj, der kan klare både kulde og regn.

​

Ugen blev skudt godt i gang med Stigma mandag, hvor vi fik mulighed for at blive klogere og lære mere om emnet. Derudover har vi fået rørt os godt med blandt andet mandagsmotion og tirsdagstrav.

​

Vi har også kunnet mærke, at efterårsferien er i gang flere steder i landet. Det betød, at fritidsprogrammet holdt lukket onsdag, og det vil ligeledes være lukket søndag.

​

I denne uge har vi også måttet undvære både Maiken og Mark, som nyder deres ferie. Vi håber, at de får en dejlig ferie og vender godt tilbage igen.

​

På onsdagens husmøde blev der blandt andet talt om, at vi i næste uge afholder et informationsmøde for potentielle nye medarbejdere.

I den forbindelse får kandidaterne også en rundvisning i Kildehuset, hvor nogle af medlemmerne får til opgave at vise rundt. På den måde får kandidaterne mulighed for at få et indblik i, hvem vi er, hvordan vi arbejder, og hvad der kendetegner hverdagen i Kildehuset.

​

Vi er så heldige, at vi er blevet inviteret til juletræstænding i november, hvilket vi glæder os til og forventer bliver en hyggelig oplevelse.

​

Juletræet tændes den 20. november ved Netto på Viaduktvej. Der kommer mere information, når vi nærmer os datoen.

​

Der er også gode nyheder fra Pia, som har doneret to gavekort til et to dages krydstogt fra Hirtshals til Stavanger. Sidste frist for tilmelding til lodtrækningen er den 17. november. Det bliver spændende at se, hvem de heldige vindere bliver!

​

I dag har vi desudenhaft besøg af Bent, somer et potentielt nyt medlem af Kildehuset. Vi er spændte på at høre, om han har lyst til at blive en del af fællesskabet.

​

Til sidst siger vi i dag farvel til de studerende, som har været hos os. Vi har været rigtig glade for at have dem her og ønsker dem alt det bedste og held og lykkemed deres fremtidige planer.

​

Hvad sker der i næste uge?

Uge 43

Mandag d.19. oktober: Besøg af Bendt (pot. medlem) + Marian (Aalborg aktiv.) kl. 10.00.

​Mandagsmotion kl.14.00.

Tirsdag d. 20. oktober: Besøg af politikker kl.10.00.

Tirsdagstrav kl. 14.00

Onsdag d. 21. oktober: Klapjagt kl. 8.00. Husmøde kl. 11.00
Rundvisning med Heidi og snak + Bent AA.

​Bestyrelsesmøde kl. 15.00.

Fritidsprogram kl. 15.30 med Bimbo.

Torsdag d. 22. oktober: Kontormøde kl. 10.00.

Bordtennis kl. 14.00

​Infomøde for ansøgere kl. 15.30.

Fredag d. 23. oktober: Bestyrelsesmøde kl. 8.00.

​Halhold kl. 9.30.

Søndag d. 25. oktober: Fritidsprogrammet med Bimbo.

Tidligere nyhedsbreve

​

​

     

Uge 25

Uge 24

Uge 23

​

​

​

  • Brug af ressourcer
  • Uddelegering af ansvar
  • Medbestemmelse

Kontaktoplysninger

Kildehuset Fountain House I Aalborg

Anders Mørchs Vej 1, 9400 Nørresundby

Klik her for rutevejledning

​

Telefon: 99 31 60 00

Mobil: 25 20 60 00 (SMS)

kildehuset@aalborg.dk