Velkommen i Kildehuset

Kildehuset er et arbejdsorienteret klubhus for mennesker, der er ramt af psykisk sygdom. Som medlem er du med til at drive huset i et ligeværdigt samarbejde med andre medlemmer og medarbejdere med fokus på en tryg og aktiv hverdag.

Vores værdier

Kildehuset bygger på værdier, som Fountain House modellens kvalitetsstandarder foreskriver. Heriblandt:

  • ​Frivillighed
  • Ligeværdighed
  • Åbenhed
  • Tryghed
  • Inddragelse
  • Fokus på ressourcer

Vi lægger vægt på, at man både er ønsket, ventet og nødvendig.

Rehabiliteringsinstitution

​Som rehabiliteringsinstitution arbejder vi desuden på at give det enkelte medlem de bedste muligheder for recovery – det at komme sig efter psykisk sygdom i et arbejdsfællesskab, hvor kompetencer (gen-)erhverves, udfordres og udvikles ud fra de ønsker og mål, den enkelte sætter.

Tryghed og ansvarlighed overfor hinanden og arbejdsopgaverne i huset hører ligeledes til blandt de værdier, der kendetegner Kildehuset. Arbejde har i det hele taget høj prioritet i huset. 

Vi hjælper de medlemmer, som ønsker det, til at komme i arbejde – enten via husets kontakter til erhvervslivet og i såkaldt OvergangsArbejde (OA) eller i ordinær beskæftigelse eller uddannelse.


Det er ikke uden grund, at vores slogan er:

Kom dig og kom videre :)

  • Brug af ressourcer
  • Uddelegering af ansvar
  • Medbestemmelse

Kontaktoplysninger

Kildehuset Fountain House I Aalborg

Anders Mørchs Vej 1, 9400 Nørresundby

Klik her for rutevejledning

Telefon: 99 31 60 00

Mobil: 25 20 60 00 (SMS)

kildehuset@aalborg.dk