Historien bag Fountain House

Fra »We Are Not Alone« til Kildehuset Fountain House


Tanken om hjælp til selvhjælp blev skabt af tre personer - en psykiater, en patient og en frivillig medarbejder. Psykiateren, Dr. Hiram Johnson, startede en selvhjælpsgruppe bestående af patienter på et stort psykiatrisk sygehus i nærheden af New York i 1943. Michael Obolensky, som var patient i denne selvhjælpsgruppe og senere blev udskrevet og bosatte sig i New York, fandt, at ideen var så god, at han ville starte en lignende gruppe for udskrevne patienter. Fru Elisabeth Schermerhorn, som arbejdede som frivillig i sygehusets selvhjælpsgruppe, samarbejdede med Michael Obolensky om at starte gruppen af udskrevne patienter. Sammen etablerede de ”We Are Not Alone” (WANA) i 1944.

WANA blev oprettet som en klub. Klubben holdt ugentlige aftenmøder, holdt sociale sammenkomster og fritidsaktiviteter for medlemmer, lavede nyhedsbreve, besøgte patienter som var indlagt og hjalp de patienter, som var på vej til at blive udskrevet.

WANA ønskede et klubhus til deres aktiviteter, men havde ingen faste indtægter, så efter nogle år oprettedes en ny organisation med et mere fast fundament. En bestyrelse blev oprettet, og penge blev samlet ind, så det blev muligt at købe en fireetages bygning midt på Manhattan. Et springvand i haven inspirerede til navnet Fountain House. Klubhuset blev officielt etableret i 1948.

John Beard arbejdede på et psykiatrisk sygehus i nærheden af Detroit i begyndelsen af 1950`erne. Han var af den overbevisning, at folk, som generelt blev betragtet som håbløst syge, også besad normale og sunde evner. Hans mål var at fokusere på de sunde sider og opmuntre brugen af disse. Han opnåede dette ved at involvere små grupper af patienter i dagligdagsaktiviteter. Han fandt jobmuligheder til patienter og arbejdede tit sammen med dem 1-2 timer med opgaver som for eksempel at sætte varer på hylder i det lokale supermarked.

I 1955 blev John Beard hentet til New York som leder af Fountain House. Han indførte hurtigt forandringer. Han begyndte sammen med medlemmer på rengøring og at male vægge i klubhuset. Han involverede andre medlemmer i sekretariatets arbejde. En ny medarbejder inddrog en lille gruppe medlemmer i at tilberede frokost til alle i klubhuset, og en lille avis blev startet. Lidt efter lidt blev de aktiviteter, som vi nu kender som den arbejdsrettede dag sat i system af medlemmer og medarbejdere, som mødtes for i fællesskab at løse de opgaver, der er i et klubhus.

Senere begyndte John Beard at finde arbejde til medlemmerne af Fountain House. I stedet for, som det var sædvane, at henvise medlemmer til ledige jobs, garanterede han overfor arbejdsgivere, at klubhuset ville tage ansvar for, at arbejdet ville blive udført forsvarligt. Arbejdsgiverne reagerede postivt, og efterhånden kom systemet med overgangsarbejde, som det er beskrevet i kvalitetsstandarderne, på plads. Da 1959 sluttede, havde 22 medlemmer haft arbejde i 7 forskellige virksomheder.

I mange år var Fountain House eneste klubhus, men i 1970´erne fik Fountain House en bevilling, som gjorde det muligt at oprette et kursus for medarbejdere i andre rehabiliteringstilbud. Kurset var en succes, men det viste sig, at de andre tilbud implementerede komponenterne i Fountain House-modellen vidt forskelligt. I 1988 modtog Fountain House fondsmidler til et klubhusekspansionsprojekt. I projektet, som fik støtte i 4 år, formulerede man blandt andet de internationale kvalitetsstandarder for klubhusmodellen og beskrev en fremgangsmåde til akkreditering. Projektet blev senere afløst af en permanent organisation, Det Internationale Center for Klubhusudvikling (ICCD), i 2012 omdøbt til Clubhouse International (CI). CI´s målsætning har siden starten og til i dag været at styrke og udvide klubhusnetværket. Under CI er der oprettet et fakultet bestående af godt 80 medlemmer og medarbejdere fra hele verdenen, deriblandt Kildehusets leder, Birthe Sloth Thomsen. De tager konsultations- og akkrediteringsbesøg i klubhuse over hele verden. Fakultetsmedlemmerne besøger sædvanligvis klubhuset i 3 dage og evaluerer dette i henhold til de internationale kvalitetsstandarder. På baggrund af denne evaluering kan klubhuse blive godkendt for 1 eller 3 år. Der er nu over 330 klubhuse i 33 lande verden over, af disse er mere end 150 akkrediteret, deriblandt Kildehuset.